Om Yeguada Destinada

Er du nysgerrig på at høre mere om Yeguada Destinada, kan du læse mere om vores fantastiske rejse nedenfor. Pssst..Yeguada Destinada er spansk og betyder stutteri skæbnen på dansk. 

Første dansker med spansk hest til VM

Yeguada Destinada er et stutteri i Sorø, som startede tilbage i 2010. Belinda, som ejer stutteriet, var på en rejse til Spanien, hvor hun besøger et spansk stutteri, som var nødt til at lukke ned på grund af økonomiske udfordringer. Belinda fik et uhørt tilbud på en af de spanske hopper, og hun besluttede derfor at tage hesten med hjem. Hesten hun kom hjem med viste sig senere at være i fol i en alder af 19 år.

Blot få måneder efter, at de var vendt hjem til Danmark, kom føllet til verdenen. Som årene gik blev det mere og mere tydeligt, at føllet havde potentiale. Føllet voksede sig stor og smuk. Da den unge hest nåede de 5 år, blev den kvalificeret til VM i Sevilla. Det var overvældende og helt nyt for Belinda og familien at være kvalificeret til noget så prestigefyldt som VM. Derfor valgte de at tage ned og overvære årets VM. 

Denne oplevelse gjorde, at de fik lyst til at tage afsted, hvis hesten viste sig at kvalificere sig igen. Hesten kvalificerede sig heldigvis igen, og denne gang tog de afsted til det Nationale Stævne i Norge og Belgien. Her fik de så mange point, at de vinder sin klasse. Familien sparrede penge sammen til en godkendt lastbil og kørte til stævnerne rundt omkring i verdenen. De fik nu forbindelser og blot 14 dage op til det anerkendte VM fik de tilbudt træning, hvor de fik lært en masse finesser.

Løb selv med hesten

Belinda valgte at trodse normen og løb selv med hesten til VM i stedet for at hyre en professionel løber. Det valgte hun at gøre, fordi det var en oplevelse, som var ekstraordinær. Ved VM er det en selvfølge, at vilkårene er barske og dommerne er benhårde. Belinda og hesten scorede ikke vilde point, og det var en ambivalent følelse, selvom Belinda kendte kårene. Selv den bedste hest falder i karakter, da VM er exceptionel hård i bedømmelsen. Dog er der ingen tvivl om, at begejstringen var stor. Det var vildt at være den første dansker i sin kategori med spansk hest til VM.

I tiden efter VM blev der skrevet adskillige artikler i netaviserne, som omhandlede deres rejse til VM. Herfra gik der sport i det, og de valgte derfor at tilmelde sig til stævnerne i Danmark og Norge i 2018. Denne tid var fyldt med uvished omkring, hvorvidt stævnet ville blive til noget. Dog fik de ham både med til Danmark og Norge. Det har været tydeligt at se, hvordan Belindas hest har gjort fremgang siden.

Siden VM tiden har Belinda fået en professionel løber til at gennemføre stævnerne. Det viste sig at være rigtig godt at få en professionel løber til at håndtere ham. Man kunne se måden, hvorpå hesten lystrede på en helt ny og energisk måde. Belinda selv beskriver rejsen som ”en ubeskrivelig og helt fantastisk oplevelse. Det er- og har været en meget speciel periode.” Corona har naturligvis også påvirket hestesporten i år 2020. Belinda har derfor valgt ikke at stille op til år 2020’s stævner, selvom de i teorien kunne tage afsted. Nu er de bare spændte på at se, hvad fremtiden bringer.   

Riding Boot in the stirrup in Horse Competition
A beautiful bay horse during a dressage program. Canon Eos 1D MarkIII.

Belinda Carlsen

Belinda Carlsen ejer og driver stutteriet Yeguada Destinada. Derudover arbejder Belinda til daglig som beslagsmed. Belinda blev allerede som spæd introduceret for naturen og heste, hvorfor kærligheden for heste strækker sig langt tilbage.

Allerede inden Belinda kunne gå, sad hun på ryggen af heste, når hun var ude og gå ture i skoven med familien og bedsteforældrene. Det startede lidt med et praktisk formål, da det mest var fordi familien synes, at det var nemmere at få hende til at følge med til hest, i stedet for at skulle gå med hende på armen, når familien var ude pågåtur.

Da Belinda blev 5 år gammel startede hun på rideskole, og det var hun meget glad for. Allerede 3 år efter, som 8 årig, fik hun sin egen pony. Den havde hun i 27 år, og hesten blev 31 år gammel. Da hun var 12 år gammel, fik hun et føl, som hun havde i 29 år. Der er derfor ingen tvivl om, at alle de heste som Belinda har haft med at gøre, er blev passet ordentligt, siden de har formået at få denne høje levealder.

Det var en milepæl, da Belinda fik sin første spanske hest i år 2010. Det var på dette tidspunkt, at hun fik den første hest med papirer, der i den grad var værd at avle på. Desuden er Belinda senere blevet en del af Dansk P.R.E avlsforening, som er en forening for spanske heste i Danmark. Her fungerer hun som næstformand.